fredag den 14. oktober 2011

Solskoldning i Oktober......

er muligt ja. Hvis man spiser Vibradox. Havde godt se jeg skulle passe på, men at det er så meget, havde jeg ikke troet.
Gik ud og rev blad i går,  var ude 2½ time og det meste af tiden med solen i ryggen - så var noget overrasket over jeg var forbrændt i aftes.
Overvejer at forsøge i dag igen, nu med faktor 30 - for ikke meget jeg nåede i går.
Der gik nemlig over 1½ timer med snak med naboen Oluf Sand (de natter gale), kalder vi ham, da han hedder Oluf og vi bor midt i kartofflernes centrum.
Han var ved at fragte halm hjem og stoppede lige for en "bette" snak.... Sådan gik tiden -  han sad oppe i traktoren i varmen, jeg stod og frøs og fik hold i nakken af at kigge opad - men opdagede det først bagefter da jeg skulle til at rive igen.

Vi kom vidt omkring - både soldatertiden, hans demente kone (som bor sammen med svigerfar jow-jow), den ældste datters fødsel, hans ufærdige uddannelser - anede jeg ikke osv osv - tror han ville egne sig til et Søren Ryge program altså, nøjs han fortæller. Men super hyggeligt.

Vi blev afbrudt af den anden nabo der havde mindste med hjem, så jeg fik tiltusket mig en kaffeinvitation så jeg kunne få varmen igen. Så gik der 1 time mere med snak - og SÅ kokser mit hoved altså - men nu ved jeg da heldigvis hvad jeg fejler, og skal ikke forholde mig til det med "analyserende" øjne - men bare konstaterer at sådan er det - og det forhåbentlig får en ende.

Jeg har købt den 1. julegave - det er malerens - han skal have en blender - den var på bud, og så slog jeg til. Det var så først 1 uge efter jeg er kommet i tanke om, at han skulle have haft et gavekort på 5 besøg i well-ness. Han skulle svømme med "doktorfisk" som forhåbentlig kunne gøre noget godt for hans psorisis - så det får vente, eller jeg må forsøge at overtale ham til et forsøg, men det bliver svært fornemmer jeg.

Mine blodprøver blev sendt til Nordic Clinic, og ringede så for at få nogle penge for prøverne også - 4650 koster det denne gang - så hvis det er hver 8. uge fremover - så når jeg sq* ikke blive rask inden jeg er fallit altså.
Ser frem til den frivillige efterlønsordning bliver udbetalt ;) - ikke min, den har jeg fået (minus det halve i skat :/ - var ikke min beslutning de skulle udbetales, det skulle de bare) - nu får alle andre så sine udbetalt uden at betale skat - hvorfor sker sådan noget altid for mig :(. Men vi førtidspensionister har så rigeligt i forvejen, så det betyder ikke det fjerneste -hrmmmpf.

Enige om verdenssituationen kunne hr. Sand og jeg også blive, det hele går sq' op i udfyldelse af papir, og kontrol. Da han var ung (er 74 år nu) var "kommunen" hos en privat mand ned i kælderend. Han ordnede "kommune" arbejdet ved siden af sit alm. arbejde.
Når året var omme, gik Sand ned med sine papirer, betalte sin skat, og det var hvad han brugte af tid på papirarbejde dengang.

Nu er det tid for at han skulle pløje sine græsmarker, men det må han ikke før februar har "man" bestemt for at holde på kvælstoffet - fin ide - men han må sprøjte dem med roundup (skal jo kunne nå at formulde inden han kan så) - så hvor er det lige gevinsten ligger.....loos loss situation vil jeg mene.

Der er findes også et "antibiotikaråd" til 2,5 mio - hvis formål er at nedsætte forbruget af antibiotika.......hos mennesker............
Er sq* mere på sin plads at nedsætte forbruget hos husdyrene altså - de bliver presset flere og flere ind på mindre og mindre plads - så der skal antibiotika til FOREBYGGENDE - hvem gavner det lige.
Som patient kan jeg ikke få udskrevet det jeg har behov for - hvem der bare var et svin.......

Lidt mere galde og rysten på hovedet herfra - nu må jeg vist hellere gå ud og rive lidt, inden ældsten ankommer på matriklen :).

Behandlingens 7. uge er næste slut - og det var kun 1. dag jeg mærkede noget - så jeg er spændt på hvad mine blodprøver viser.
Fik spurgt om de kunne finde ud af hvornår det var mest hensigtsmæssig at få taget en ny ELISA hos lægen for positivt resultat, og det lovede han at finde ud af. Ville jo være rart med den positiv, og en Western blot bagefter, og SÅ en spinalpunktur og dermed en række mennesker, bla. neurologen skulle tvinges til at sige "undskyld vi ikke lyttede og troede dig". In my dreams.

Ingen kommentarer: