onsdag den 16. november 2011

Uhyggeligt....

som tiden bare forsvinder mens man bliver ældre. Her sker ikke en skid, dagene slæber sig afsted mens jeg forsøger at holde kedsomheden fra døren med noget TV om dagen. Det mest ophidsende er om mine varer oversøisk fra ryger uden om tolden, hvilket sker :).

Fik mit Iherb køb uden om tolden igen - så kan hermed konkludere, at man skal bestille for under $ 80 og tage fragten til $ 4 -  så lykkes det hver gang (3 ud af 3 so far).
Jeg jagter de mere potente vitaminer og kosttilskud, på den måde er jeg fri for at indtage dem mere end 1 gang om dagen - har købt D-vitamin på mcg 5.000 - så de skal kun indtages hver 2. dage - godt for pengepungen.

På behandlingsfronten er der heller ikke nyt - er på nu på fuld dosis af abx og det trætter - er i 4. uge af denne behandlingsrunde - men stadig ingen effekt. Ved godt det kan vare længe, men har svært ved at bevare troen hele tiden, når det bare koster kassen og der ikke sker noget positivt. Men forhåbentlig vender det inden længe :).

Jeg fordriver tiden med at handle på nettet, så det bliver sq* dyrt at kurerer mig. Har købt kufferter til hele familien - vi havde en (den anden er gået til) stor rejsetaske vi fik i bryllupsgave - er altså trælst at slæbe rundt på når man ser andre der triller forbi. Så bestilte et sæt, hvilket gav anledning til en større mailudveksling da min gule ikke kunne leveres da de ingen havde, senere var den udgået, og til sidst fandt de EN og jeg fik min ordre tilsendt mandag. Hurtig og fin service her og jeg er nu klar til at trille med toget til Odense på besøg og julegaveindkøb. Venter bare lige på noget energi.....og nogle penge.

Maleren og jeg tager til London i januar, sammen med nogle venner. Sidste år i dec. var vi i Barcelona med dem, og må sige det trak tænder ud - vi fløj Billund-Kbh.-Barcelona - tog en hel dag hver vej - det er altså mere end jeg kan holde til. Så i år venter vi til efter jul, og denne gang bor vi midt i byen og ikke udenfor som sidste år - så kan jeg hvile midtvejs, men de andre tar' afsted ud og ser sig omkring.
Jeg er ikke berejst, faktisk nærmest underberejst, så input om hvilket der er must see i London modtages med kyshånd :).

I week-enden fik jeg pyntet med gran på kirkegården - plejer at gøre det 1. søndag i advent - men maleren rev blade (ja IGEN, nu er han næsten færdig), og syntes sq* det regner hvert år når jeg lægger gran på, så besluttede mig for at få det gjort, selvom jeg hader at lave om på mine "traditioner". Anders havde fødselsdag, så blev enig med mig selv om, at det jo ville være en fin dag at pynte på, der var ligesom sammenhæng i det jeg gjorde så.
Fik købt gran lørdag da vi var afsted efter blomst til Anders. Klippede ½ sækfuld og drog afsted. Fik fjernet blade og ordnet, og alt mens jeg lå og lagde gran på kommer nogen forbi. Manden slutter af med at sige "god arbejdslyst" - det funderede jeg en del over da jeg lå der på alle 4, med frosne finger og knæ, på min søns grav.
Jeg havde glemt at få en lighter med - er jo ikke ryger længere, så ild er svært at finde her i hytten. Besluttede at købe noget da jeg var ned efter nogle husløg i byen, men det glemte jeg jo. Overvejede at opsøge nogle af de andre på kirkegården, men hos Anders er der altid lys, og tænkte at han sikker gerne deler.
Så hos ham forsøger jeg at tænde mit lys, det krævede lige lidt udregning at finde ud af hvordan jeg kom IND til lyset. Fik lukket til hans lys igen, og så går mit eget ud......forfra med det 2. lys, nu lykkes det mig så at få det til at brænde så længe at det fik ordentlig fat.
Men vægen på det 1. lys var brændt ned, så jeg måtte forsøge mig med små pinde for at lave en "tændstik", hvilket bare overhovedet ikke virkede. Hmnnnn havde en pakke lommetørklæder i lommen....ja, det må kunne bruges, og ja, det kan det. Så har det stået noget om der er set ild på en kirkegård, så ved i hvem det der.
Men de fik hver deres lys.
Hader, når jeg er kommet afsted uden ild - lys må der til.
Den første nytårsaften (2000) efter hans død fyrede vi en raket af på kirkegården, det må man nok heller ikke.

Jeg har også lige modtaget spejderting for en formue - yngstens julegave er hermed i hus, samt adventsgaverne og gaven fra bestemor. Så jeg er i fuld gang, de sidste 2 år har jeg købt alle gaver i november for at spare på krudtet i december. Men er bange for jeg ikke når det i år. Men i år er der er ikke de store udskejelser mht. julefrokoster, så måske det hele går lige op så.

En taske fra usa er også kommet, men den fra Frankrig lader vente på sig. Nu skulle den ligge i den franske Post (igen) - har fået et billede af tracking og pakken, men jeg tror sq* ikke noget før jeg ser det. Har også skrevet frem og tilbage med vennen der lånte hende sin konto, han er skuffet over hende.
Så spændende hvad der sker, og ikke mindst HVAD der er i pakken.

Yngstens vinterstøvler er også købt på nettet - pæne brugte, det samme med vinterjakke. Nu er det kun mig der mangler en jakke til vinter - og det er et større projekt - er faldet over M65 - armyjakker - det er en hel videnskab for sig....fortsættelse følger.

I aftes skrev jeg ned hvor mange tasker jeg har - og nu skal der altså sælges nogen - er jo det der er hele ideen ;) - meeeen har sq* svært ved at skille mig af med dem.
Men nu vil jeg kaste mig over noget taskefotografering, og få nogle annoncer oprettet. Har også andre ting liggende der venter på en fotograf, så bliver der lidt at handle for igen ;).

Ingen kommentarer: